Syddansk Universitet understøtter et aktivt samarbejde med museerne i universitetets dækningsområde.
Med etableringen af et formelt museumsudvalg har universitetet ønsket at synliggøre ambitionen om at udvikle og styrke dette samarbejde.
Ud over allerede eksisterende projekter museum og universitet imellem er der oplagte muligheder for øget samarbejde med udgangspunkt i institutionernes større eller mindre faglige miljøer. Intentionen er at parternes forskellige kompetencer herigennem vil kunne styrke den samlede forskning, formidling og vidensspredning inden for de museumsrelevante fagområder.